Ny sensor omdanner kropsvarmen til strøm

1. september 2009

I fremtiden behøver der måske ikke være ledning i mange af de sensorer, som patienter får anbragt på kroppen. Det er nemlig lykkedes forskere ved det tyske Fraunhofer-Gesellschaft at lave sensorer, der bliver drevet af elektricitet, som genereres af kropsvarme. Sensorerne kan trådløst sende data om fx patientens blodtryk og hjerterytme til lægerne på en intensiv afdeling. En termoelektrisk generator, som teknologien kaldes, producerer strøm ved at udnytte temperaturforskelle. Normale sensorer kræver en spænding på mindst én eller to volt, og det skal der en temperaturforskel på mindst 20-30 °C til for at opnå. Den beskedne forskel mellem patientens kropstemperatur og det omgivende hospitalsmiljø kan kun skabe en spænding på 200 millivolt, men det tyske forskerhold har nu udviklet kredsløb, der fungerer ved en spænding på ned til 50 millivolt. I fremtiden forudser forskerne, at en temperaturforskel på kun 0,5 °C vil være nok til at lave strøm af kropsvarme.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: