Rådne alger skaber ubegrænset strøm

1. september 2009

I fremtiden slipper havforskerne for at skifte batterier på det udstyr, der måler strømme og temperaturer i oceanerne. Havbunden har nemlig alt, hvad der skal til for at producere strøm på stedet – nærmere bestemt rigelige aflejringer af døde alger. Forskere støttet af USA’s forsvarsministerium har konstrueret en brændselscelle, der omdanner den kemiske energi, som frigives ved algernes forrådnelse, til elektricitet. Ved forrådnelsen opstår der nemlig en spændingsforskel mellem havbundens øvre lag og det omgivende havvand, der svarer til plus- og minuspolen på et almindeligt batteri, og det er denne svage strøm, der driver brændselscellen. Den usædvanlige brændselscelle kan producere strøm i årevis uden menneskelig indgriben. Endnu kan den ganske vist kun drive fx sensorer og mikrofoner, der ikke er særligt strømkrævende, men målet er at udvikle større celler, der kan drive et helt netværk af måleudstyr.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: