Solar window 15/2014

Skjulte kraftværker gemmer sig overalt

Solceller, vindmøller og havdrager: Ny teknologi skjuler larmende energimaskiner under havets overflade, i ørkener og i rummet.

15. september 2014 af Ib Salomon

Solceller bliver usynlige

Vindmøller, solceller og andre energimaskiner bliver nu bygget skjulte steder, så de ikke længere skæmmer landskabet eller larmer. Energimaskinerne bliver så at sige snart usynlige.

Høster energi fra havstrømme

En ny undervandsdrage skal for eksempel høste energi fra havstrømmene godt skjult under bølgerne. Dragerne pløjer sig gennem vandet, og den svævende bevægelse producerer strøm til de nærliggende byer på land.

Dragerne er opfundet af den svenske virksomhed Minesto og bliver i øjeblikket afprøvet i Nordirland i et område, der er kendt for sine stabile havstrømme. Selv svage havstrømme på omkring to meter pr. sekund er nok til at høste masser af energi.

Forskerne kigger mod rummet

Ud over havstrømmene vil forskerne også høste energi fra vinden ude på åbent hav, hvor det er svært og dyrt at bygge konventionelle vindmøller. Derfor gøres vindmøllerne nu flydende, så de kan bygges hvor vandet er dybt langt væk fra land, så de ikke generer mennesker.

Desuden er ingeniører ved at knække koden bag udvinding af energi fra oceanerne, en metode kaldet OTEC. Verdenshavene indeholder enorme mænder varme, som kan omdannes til elektricitet med varmepumper og køling fra det kolde bundvand.

Læs artiklen: Usynlig energi

Vil du vide mere om de usynlige energimaskiner? Og om forskernes vilde planer om at udvinde energi fra vulkaner og hente solenergi hjem fra rummet? Så læs hele artiklen fra Illustreret Videnskab 15/2014.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: