Mushroom

Svamp skal give os mere olie

Svampen almindelig kløvblad kan hjælpe olieselskaberne med at øge produktionen af olie.

27. juni 2012

Det tyske olie- og gasselskab Wintershall vil presse mere olie ud af oliefelterne ved hjælp af svampen almindelig kløvblad, der vokser på træer verden over. Ved olieproduktion falder trykket i feltet, i takt med at olien pumpes op. Derfor pumper producenterne ofte vand ned for at presse mere olie ud af reservoiret. Efterhånden begynder vandet dog at løbe hen over olien, og så kan det ikke længere betale sig at udvinde olien.

Det tyske selskab har imidlertid udviklet og patenteret en metode, der kan presse mere olie ud af reservoiret ved hjælp af kløverblad. Svampen udvikler såkaldte biopolymerer, der kan gøre vand tykkere. Ved at pumpe særligt tyktflydende vand ned i oliebrøndene forventer selskabet at øge olieudvindingen fra eksisterende oliefelter betydeligt. De første test bliver gennemført i Nordtyskland om to år.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: