Trådløs el teaser

Den trådløse strøm er her

Elektricitet sendes allerede trådløst i elektriske tandbørster og elkedler. Nu skal strømmen sendes over større afstande, så også din computer og dit fjernsyn kan slippe for ledningerne. Se her hvordan el sendes trådløst.

30. oktober 2014 af Anne Lykke

Allerede nu kan elektricitet sendes trådløst, men kun over kortere afstande. Det sker for eksempel i din eltandbørste, hvor en kobberspole i opladeren omdanner el til et magnetfelt. Magnetfeltet opfanges af en kobberspole i tandbørsten, hvor feltet omdannes til elektricitet igen.

Problemet er, at energien går tabt, hvis afstanden mellem spolerne er for stor.

El bevæger sig trådløst gennem luften

En ny måde at gribe teknologien an på betyder dog, at energien kan sendes over større afstande uden at gå tabt.

Hemmeligheden er at gøre spolerne i systemet resonante, således at magnetfeltet pulserer med samme takt. På den måde bevares energien.

I fremtiden kan en spole være bygget ind i dit fjernsyn, og strømmen sendes trådløst fra en spole i væggen, der er tilsluttet elnettet.

Er trådløs el farlig for mennesker?

Ifølge forskerne skal man ikke være bange for at få stød med trådløs el. Det magnetiske felt mellem kobberspolerne kan gå gennem de fleste materialer og er omtrent lige så svagt som Jordens eget magnetfelt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: