Vingerne på vindmøller udsender støj, når de roterer.

© Stockr // Shutterstock

Vindmøller kan føre til hovedpine og søvnbesvær

Selvom vindmøller ikke har en direkte effekt på dit helbred, har forskere fra MIT fundet ud af, at irritation over vindmøllers larm indirekte kan føre til helbredsproblemer.

9. marts 2017

Når en møllevinge på 60 meter kløver vinden med 150 km/t, frembringer det en del støj.

Vindmøller kan larme så meget, at naboer til vindmøller har ment, at støjen påvirkede deres helbred. 

Vindmøller udsender såkaldt lavfrekvent støj (10-160 Hz) og infralyd (4-20 Hz). De lyde, vi mennesker kan høre, ligger normalt på 50-12.500 Hz. 

Din egen irritation gør dig dårlig

Flere undersøgelser har vist, at både den infralyd og lavfrekvente støj, vindmøller udsender, ligger langt under de grænseværdier, lande som Danmark har sat. 

I 2014 offentliggjorde forskere på Massachusetts Institute of Technology i USA en omfattende undersøgelse af møllernes betydning for vores sundhed. 

Forskerne konkluderede, at støjen ikke påvirker vores helbred direkte, men kan irritere nogle så meget, at de udvikler symptomer som søvnbesvær og hovedpine.

FAKTA: Vindmøller larmer som et køleskab 

Hvis du bor klos op ad en moderne vindmølle, larmer den lige så meget som en græsslåmaskine eller en motorsav. 

Allerede på 100 meters afstand er larmen reduceret så meget, at møllens lyd svarer til almindelig samtale.

© GÜRCIN ALTINKAYA

DANMARK FØRER AN I VINDKAPLØBET

I 2015 blev 42% af det danske elforbrug leveret af vindmøller. Dermed er vi det land i verden, hvor der produceres mest vindmøllestrøm pr. indbygger.

Top 5 over lande med mest vindenergi pr. indbygger: 

  1. Danmark 
  2. Sverige 
  3. Spanien 
  4. Irland 
  5. Tyskland

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: