Bil i lyn og torden
© Shutterstock

Er det sikkert at opholde sig i en bil, når det lyner?

Jeg har hørt, at det er sikkert at sidde i en bil, når det lyner. Skyldes det, at dækkene virker isolerende, eller bliver lynet afledt af bilens stålkarosseri?

1. september 2009

Det er rigtigt, at en bil er et meget sikkert opholdssted under tordenvejr. Det skyldes, at man i en bil sidder inde i et karosseri af metal, og at bilen derved fungerer som det, der i fysikken kaldes et Faradaybur. 

Det er opkaldt efter den engelske fysiker og kemiker Michael Faraday, som beviste, at en elektrisk strøm altid vil følge ydersiden af et metalbur, og at der derfor ikke løber strøm inde i selve buret. 

Strømmen løber på ydersiden

Et lyn er en kortvarig elektrisk udladning, og hvis et lyn rammer en bil, vil strømmen løbe på bilens yderside uden at skade passagererne.

Det er ikke så afgørende, om et Faradaybur er helt perfekt. Derfor vil selv en bil, der fx har soltag, også yde god beskyttelse, dog ikke helt så god som en bil uden. 

Metalnet beskytter

Telefoncentraler og andre bygninger med moderne elektronik sikres i stigende omfang mod lynskader, ved at man opbygger et maskenet af metal omkring den bygning, der skal beskyttes.

Rammer lynet bygningen, vil den fungere som et Faradaybur, og strømmen fra lynet ledes uden om den følsomme elektronik. 

>> Du kan få flere videnskablige forklaringer på lyn og torden her!

Bildæk har ingen betydning 

Selv om en bils dæk isolerer godt, er det ikke dem, der beskytter mod lynet, hvis den rammes af et lyn. Spændingsforskellen mellem bil og jord vil være så stor, at strømmen alligevel kan gå gennem dækkene, og der er eksempler på, at dæk derved bliver så varme, at de bliver ødelagt. 

Normalt “hopper” strømmen fra lynet dog ned i jorden på det sted, hvor karosseriet er nærmest jordoverfladen.

Vi guider dig rundt i forskernes fantastiske verden

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: