De hvide kondensstriber, som jetfly trækker hen over himlen, bidrager til drivhuseffekten. En ny rapport fra FN’s klimapanel IPCC konkluderer, at jet- striberne øger skydannelsen og derved forstærker den globale opvarmning, fordi skyerne hindrer varmestråling fra Jorden i at forsvinde ud i verdensrummet. Konklusionen støttes af en fransk analyse, som viser, at skydækket omkring de mest trafikerede luftkorridorer på den nordlige halvkugle på ti år er steget med hele tre procent. Og det er en voldsom stigning i betragtning af det korte tidsrum. Umiddelbart virker de hvide jetstriber uskyldige, fordi de tilsyneladende hurtigt forsvinder igen. Men deres indhold af svovl og sod bliver hængende i atmosfæren og tiltrækker under bestemte atmosfæriske forhold vanddamp, hvorved der dannes skyer. Hvis der fremover kommer mange nye overlydsfly, vil det øge skydannelsen markant. De flyver i 19 km’s højde, mens almindelige jetfly holder sig 10-11 km over jorden. I de lavere luftlag kan atmosfæren i et vist omfang rense sig selv gennem nedbør, men oppe i 19 kilometers højde bliver kondensstriberne hængende i månedsvis og danner skyer. Dertil kommer, at flyene selv udsender drivhusgassen kuldioxid. Omkring to procent af Jordens samlede udslip af kuldioxid stammer fra flytrafikken.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.