Flyvende boble er fremtidens luftskib

Et nyt fartøj kan både starte og lande på vand

1. september 2009

Verdens første luftskib, der er designet til at flyve i stratosfæren 18-21 km over Jordens overflade, er blevet prøvefløjet i Arizona. Luftskibet, som er kuglerundt, kan lande som en bold på vandet. Dermed er luftskibet også verdens første amfibieluftskib. Luftskibet har en diameter på 18,3 meter, og besætningen sidder i en indvendig kabine i kuglens nederste del, hvorfra de kan se ud af den gennemsigtige bund. Tre millioner liter helium sørger for opdriften, mens to propeller på hver side af luftskibet klarer fremdriften. Propellerne får strøm fra en dieselgenerator på undersiden, og luftskibet kan manøvreres ved hjælp af nogle store reflektorer, som kan ændre retningen af propellens luftstrøm. Indtil videre har luftskibet fløjet i 5,5 kilometers højde, hvilket er næsten fire gange så højt som med et traditionelt luftskib. Før de helt store højder kan nås, må fartøjet dog bygges endnu større. Firmaet bag luftskibet, 21st Century Airship, forventer, at diameteren skal helt op på 79 meter. I store højder vil luftskibet kunne bruges til bl.a. telekommunikation og miljøovervågning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: