alkohol pots

Hvornår blev alkohol opfundet?

Alkohol som nydelsesmiddel er kendt fra de fleste gamle skrifter. Men hvor længe har mennesket egentlig produceret alkohol?

27. februar 2015

Alkohol kendt i mange tusinde år

Arkæologiske fund af organiske rester efter øl peger på, at kineserne var pionerer inden for alkoholproduktion og begyndte at brygge øl af ris, frugt og honning for ca. 8000 år siden. Vin er for første gang gengivet på egyptiske tegninger fra omkring 4000 år f.Kr.

Den ældste kendte opskrift på brygning af en alkoholisk drik stammer fra sumererne i Mesopotamien, det nuværende Irak. Her er en 3900 år gammel kileskrifttavle blevet fundet med en opskrift på øl af byg.

Alkohol afsløret i potteskår

På potteskår og i lerkrukker fra udgravninger i en stenalderlandsby i det centrale Kina har forskere fundet organiske rester efter øl, som er den ældste kendte alkoholiske drik.

Etruskerne - oldtidens partyanimals

Oldtidens etruskere var kendt for at være glade for alkohol. I Rom så man skævt til de etruskiske kvinder, som blev omtalt som smukke og fordrukne. Den slags gjorde man ikke i Rom, hvor en mand kunne kræve skilsmisse, hvis hans kone drak vin. Læs mere om de løsslupne etruskere her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: