Chips i pose

Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at spise chips?

Når jeg åbner en pose chips, kan jeg ikke nøjes med at spise et par stykker. Hvorfor er chips og fedt så vanedannende?

24. april 2015

Hjernen har et belønningssystem, som skal sikre vores overlevelse. Det gør den bl.a. ved at give os et stort behov for at spise og efter måltidet belønne os med en dejlig mæthedsfornemmelse.

Fedtet i chips stimulerer belønningssystemet

Hvis belønningssystemet kommer ud af balance, risikerer vi at blive så glade for belønningen, at vi higer efter at opnå mere. Det kan føre til afhængighed af fx alkohol og tobak, men også af chips og chokolade.

Fedt og sukker er særligt effektive til at stimulere belønningscenteret, fordi de giver os masser af energi, som sikrede vores forfædres overlevelse.

Forsøg med rotter har vist, at de ligefrem foretrækker sukker frem for kokain.

Trangen til søde og fede sager er særligt stor, hvis man fx er ked af det eller stresset, da belønningen udløses i form af hormoner og signalstoffer i hjernen, der gør os rolige og afslappede.

Hjernen elsker chips og chokolade

Her kan du se, hvorfor hjernen elsker fedt og sukker:

• CHIPS OG FASTFOOD: Salt var en mangelvare for vores forfædre, og når saltet kombineres med fedt, bliver chips, pomfritter og anden fastfood nærmest uimodståelige.

• CHOKOLADE: Kombinationen af fedt og sukker giver fuldt udslag i belønningscenteret.

• PASTA OG HVIDT BRØD: Kulhydraterne i mel omdannes til sukker og stimulerer belønningssystemet.

Afhængig af fedt, chips og sukker

Ikke bare fedtet i chips kan gøre os afhængige. Læs hvordan flere forskere ser sukker som mere vanedannende end kokain:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: