chokolade teaser

Magisk chokolade holder evigt

Skær et par velvalgte linjer i din næste plade Marabou, flyt en smule rundt på stykkerne – og høst et ekstra stykke chokolade igen og igen. Sådan ser det i hvert fald ud i videoen nedenfor. Men kan det nu også passe?

19. november 2015 af Mikkel Skovbo

Ah, endelig er den her: Den evige plade chokolade!

Skal man tro sine egne øjne, så er det bare et spørgsmål om at bryde en plade op i et par stykker og flytte lidt rundt på dem. Så er der dømt chokofest herfra og til bukselinningen sprækker.

Men – inden vi giver alverdens chokoladeelskere smeltevåde drømme - må vi nok desværre aflive chokosensationen: Videoen er bare et smart optisk trick.

Chokolade-skrump snyder øjet

I stedet for at kaste et ekstra stykke af sig, mister chokoladepladen faktisk et areal, der svarer lige nøjagtig til ét stykke.

Læg godt mærke til tredje chokoladerække fra bunden i trickvideoen: Dér, hvor snittet et lagt, er pladerne bevidst ikke skubbet helt sammen. Der er til gengæld et lille mellemrum.

Havde pladerne ligget helt tæt ville du sandsynligvis have opdaget, at tredje chokoladerække faktisk er blevet kortere end de andre rækker på pladen. Og når videoen er klippet så hurtigt, har du slet ingen chance for at opdage det.

Du får en god fornemmelse af, hvad der rent faktisk sker, her:

Målebånd afslører chokolade-bedrag

Det ”ekstra” stykke chokolade bliver taget fra chokoladepladens længde. Hvis man målte pladen før og efter omrokeringen, ville man også kunne måle forskellen. For der ER forsvundet chokolade.

Den geometriske forskydning reducerer chokoladepladens længde med, hvad der svarer til, ét stykke chokolade.

Der er snyd i andet end chokolade

Det er ikke bare geometri, der kan manipulere vores hjerner. Også bevægelser, perspektiv - og gorillaer - har evnen til at narre vores bevidsthed. Bliv klogere på dagligdagens hjernesnyd i vores artikel:

MAGISK MATEMATIKER

Chokoladetricket ligger inden for feltet “geometrisk forsvinding”, som var den amerikanske matematiker Martin Gardners (1914-2010) speciale.

Du kan lære flere tricks i hans berømte bog Mathematics, Magic and Mystery (1956) eller læse et interview med ham om emnet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: