Har glasset effekt på smagen?

Jeg kender flere, der insisterer på at drikke rødvin af de rigtige glas. Passer det virkelig, at glassets form har indflydelse på smagen?

1. september 2009

Der er ingen tvivl om, at det gør en psykologisk forskel, hvordan glasset ser ud. For eksempel er det de færreste, der bryder sig om at drikke vin af papkrus. En anden sag er, om glassets form har indflydelse på den egentlige smag, altså om vinens kemiske sammensætning ændrer sig, afhængigt af hvilken glastype der er tale om. Spørgsmålet er undersøgt videnskabeligt på Tennessee University i USA af forskeren Kari Russell. Russell hældte en vin op i henholdsvis et martiniglas, et højt champagneglas og et traditionelt rødvinsglas. Efter 20 minutter var indholdet af gallussyre stadig højt i martini- og champagneglassene, mens det var faldet i rødvinsglasset. Gallussyre iltes og omdannes til såkaldte catechin-gallatestere, som giver en tør (ikke-sød) smag. Det vil altså sige, at vinen var mere tør i rødvinsglasset. Trods den kemiske nuance var det stadig svært at smage forskel, når vinen blev hældt over i ens glas. De fleste forsøgspersoner kunne ikke kende den ene vin fra den anden, men en enkelt – en ældre professor – var rigtig god til det. Noget tyder altså på, at øvede smagsløg rent faktisk kan registrere en forskel.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: