Micro wave oven

Er mad varmet op i mikroovn usundt?

Mange påstår, at det er skadeligt at spise mad fra mikroovnen, men hvordan foregår opvarmningen egentlig?

31. oktober 2011

Når maden varmes op i en mikroovn, er der tale om en simpel overførsel af én type energi – elektromagnetisk stråling – til en anden type energi – varme. Derfor er der ingen risiko ved at spise mad fra en mikrobølgeovn.

Mikrobølger er elektromagnetisk stråling med en bestemt bølgelængde og en bestemt mængde energi. Ved sammenstød mellem mikrobølger og vandmolekyler i maden overføres energien til vandmolekylerne, der kommer i bevægelse.

De vibrerende molekyler skubber, trækker og støder ind i hinanden, og på den måde forplanter varmen fra vandmolekylernes bevægelse sig i hele madvaren. Mad tilberedt i mikrobølgeovn får altså ikke tilført fremmede stoffer.

Nogle næringsstoffer og vitaminer bliver ødelagt under opvarmning ligesom ved opvarmning i en almindelig ovn, mens andre næringsstoffer bliver lettere at optage i kroppen, når maden er varmet op.

Vibrerende vand varmer maden op

Mikrobølger dannes af en magnetron og ledes ind i ovnen gennem et metalrør. Bølgerne reflekteres af metallet på indersiden af ovnen, og med hjælp fra en metalpropel spredes energien i hele ovnen. Når mikrobølgerne absorberes i maden, sætter de vandmolekylerne i bevægelse. Molekylerne bevæger sig med så stor hastighed, at det udvikler varme, som varmer maden op.

Micro wave explanation

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: