Galls on Patagonian beech tree

Gærbolle gjorde det muligt at brygge øl

DNA-analyser viser, at gær fra nutidens lagerøl stammer fra Sydamerika.

27. marts 2012

Lagerøl er i dag en af de mest producerede alkoholiske drikke i verden. Alligevel er det først nu, at et forskerhold under ledelse af New University i Lissabon har fundet ud af, hvor lagerøllets effektive ingrediens, gæren, kommer fra.

Lagerøl er en klar øl, der kan gære under kølige forhold, og den blev opfundet af bayerske munke i 1500-tallet. Hidtil havde europæerne lavet varmgæret øl, der er en kraftigere øltype.

Hemmeligheden bag lagerøllen er en bestemt gærtype, som viste sig at have bedre egenskaber end de gamle gærtyper. Efter at forskerne havde gennemgået europæiske gærsamlinger og videnskabelige artikler samt indsamlet forskelligt gær, stod det klart, at den effektive lagergær ikke stammer fra Europa.

Først da argentinske forskere kom til, skete der noget. De fandt nemlig en naturligt voksende vildgær i en patagonsk bøgeskov, der viste sig at matche den gær, som var dukket op i de bayerske ølkældre. Gæren, Saccharomyces eubayanus, danner såkaldte galler på bøgetræerne, og den er så aktiv, at gallerne spontant begynder at gære.

Dna-analyser har afsløret, at den er 99,5 pct. identisk med den gær, der bruges til lagerøl i dag. Forskerne mener, at gæren blev medbragt, da de første europæere begyndte på sørejser mellem Sydamerika og Europa i 1500-tallet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: