nb_u40 CERN 01

Fra Gud-partikel til internettet

Verdens største fysiklaboratorium, CERN, fyldte 60 år i mandags. Siden 1954 har anlægget på den schwezisk-franske grænse været arnested for nogle af videnskabens største opdagelser.

2. oktober 2014 af Carsten Nymann

I juli 2012 brød den samlede forskningsverden ud i jubel, da repræsentanter for Europas gigantiske laboratorium CERN kunne meddele, at Higgs-partiklen var fundet.

Identifikationen af den såkaldte Gud-partikel, der giver andre partikler masse og forener elektromagnetisme med svag og stærk kernekraft, var laboratoriets største bedrift hidtil.

Men langt fra den eneste. I år fylder CERN 60 år, og vi har samlet et udvalg af de største opdagelser.

1973: Svage vekselvirkninger

Et af de første store gennembrud skete i 1973, da et apparat kaldet Gargamelle-boblekammeret påviste såkaldte neutral strøm-processer, som er nogle svage vekselvirkninger mellem partikler.

Opdagelsen hjalp med at forene to af naturkræfterne, elektromagnetisme og svag kernekraft, og banede vejen til næste store gennembrud:

1983: Bosoner støtter standardmodellen

I 1983 kunne CERN-forskere meddele, at de havde identificeret to bosoner – spinnende partikler – der virker ved svage kræfter som netop neutral strøm-processer.

Opdagelsen af de to W- og Z-bosoner underbyggede yderligere fysikernes såkaldte standardmodel, der beskriver, hvordan naturens byggesten påvirker hinanden.

Populært sagt var opdagelsen af Higgs-partiklen sidste manglende brik i standardmodellen.

1989: CERN-forskere ser spøgelser

I 1989 var CERN-forskere desuden de første til at kortlægge, hvor mange partikler der indeholder såkaldte neutrinoer – også kaldet spøgelsespartikler.

Neutrinoer skabes ved kerneprocesser, som især finder sted på Solen. De har ingen elektrisk ladning og har en meget lille eller slet ingen masse – og de interagerer sjældent med andre partikler.

1995: Alt stof har antistof

I mange år var selve eksistensen af neutrinoer stærkt omdiskuteret, hvilket også kan siges om det antistof, som det lykkedes CERN at frembringe i 1995.

Antistof består af partikler med samme masse som stof, men med modsat elektrisk ladning. Når de to mødes, tilintetgør de hinanden, hvilket i dag forsøges anvendt til strålebehandling af kræftpatienter.

1989: Internettet var et forskningsredskab

Et sidste og nok så nærværende resultat af CERN's arbejde, som er værd at nævne, kom til verden i 1989, da den britiske forsker Tim Berners-Lee opfandt internettet.

Berners-Lee var tilknyttet CERN og ønskede at opbygge et globalt netværk, hvor forskere kunne udveksle viden. Men i 1993 blev WWW-softwaren lagt ud til fri afbenyttelse ... og resten er historie.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: