Hvordan virker et elektronmikroskop?

1. september 2009

I et traditionelt optisk mikroskop undersøges emnet med synligt lys, der har en bølgelængde på mellem 400 og 700 nanometer. Lysets bølgenatur sætter en grænse for, hvor små ting man kan se i et lysmikroskop. Lyset spredes nemlig, når det passerer igennem de cirkulære åbninger i mikroskopet – et fænomen, der kaldes diffraktion. Det betyder, at den mindste struktur, man kan skelne i et lysmikroskop, er omtrent halvt så stor som bølgelængden af det synlige lys, altså omkring 200 nanometer. I et elektronmikroskop er lysstrålen erstattet af en stråle af elektroner. Deres bølgelængde er uhyre beskeden, så opløsningen kan blive så god som 0,07 nanometer. Derfor er det muligt at forstørre et emne flere millioner gange, mens grænsen går ved cirka 1000 ganges forstørrelse med et lysmikroskop. Mens linserne i et traditionelt mikroskop består af glas, består de i et elektronmikroskop af magnetiske spoler, som koncentrerer og afbøjer strålen af elektroner, før den rammer emnet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: