nb_u34 Atlas

Gående robot tager på vandretur i skoven

Den Google-ejede virksomhed Boston Dynamics har haft deres menneskelignende robot Atlas med på en gåtur i skoven for at teste, hvordan den klarer sig ude i den virkelige verdens ujævne terræn.

19. august 2015 af Malene Breusch Hansen

Efter at have været lukket inde i et laboratorium det meste af sin levetid, blev den 188 cm høje humanoide robot Atlas i august sluppet ud i det fri.

Atlas er skabt af den Google-ejede, amerikanske virksomhed Boston Dynamics som en redningsrobot, der i fremtiden skal kunne gå ind i katastrofeområder og redde menneskeliv.

Derfor er den bygget til at kunne forcere svært fremkommeligt terræn – den kan bl.a. gå på trapper, gå uden om forhindringer, hoppe ned fra kanter og holde balancen på ét ben, selvom den bliver skubbet til.

Nu er robottens evner blevet afprøvet på en ujævn skovbund fyldt med bevoksning.

Atlas klarede sin skovtur ganske fint.

Computer beregner ruten

Den over 150 kg tunge robot har en indbygget computer, som ved hjælp af data fra robottens mange sensorer – bl.a. laserafstandsmålere og kameraer – sørger for at tage højde for terrænet og holde den på benene.

Tidligere har Boston Dynamics afprøvet robottens evner indendørs, hvor den har været fæstnet til loftet og bl.a. har prøvet kræfter med at forcere et område dækket af store sten.

Atlas er ikke virksomhedens eneste robot med superbalance. Boston Dynamics har også bygget hunden Spot, som kan holde sig på benene, selvom den bliver sparket til.

At holde balancen er blot en blandt mange nye egenskaber, robotter bliver udstyret med:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: