VRGO-skamlen gør det muligt at styre vha. benene, så du har hænderne fri til fx at skyde zombier.

© VRGO

4 fede virtual reality-gadgets

I takt med at virtual reality bliver mere og mere populært, opfindes der flere slags tilbehør, der gør det virtuelle univers mere realistisk end nogensinde før.

3. februar 2017

1. Skammel giver fri bevægelse 

Nu kan du bevæge dig i det virtuelle univers uden at skulle have en controller i hænderne.

VRGO er en skammel med rund bund, som er trådløst forbundet med din computer.

>> Prøv VR på egen hånd: Få to numre af Illustreret Videnskab og en Virtual Reality-brille for 69,50 kr.

Skamlen har et indbygget accelero meter, som afkoder skamlens hældning. Hvis du læner dig fremad, går du fremad i det virtuelle univers, og du bakker, hvis du læner dig bagud.

Pris: Ca. 2200 kr.

2. Drone skaber frit udsyn hele vejen rundt

To stabiliserende arme med hver fem GoPro-kameraer monteret gør det muligt at filme hele vejen rundt i højderne.

JANUS 360 er udviklet af firmaet Drone Volt.

Dronen er bygget til at holde de mange kameraer stabile, så billedet bliver så rent som muligt. Kameraerne er placeret således, at rotorerne ikke kan ses i den endelige film.

Pris: Ca. 135.000 kr

3. Føl VR med smarte handsker

To sensorer i hver finger giver smart handsken MANUS mulighed for at registrere din hånds bevægelser.

Handsken, som er trådløst forbundet med din computer, er derudover udstyret med vibratorer, som reagerer, når du rører ved forskellige objekter i den virtuelle verden.

>> Læs mere: Få hele historien om virtual reality

Handskerne er produceret i vandtæt materiale, som gør det muligt at vaske dem. Batterierne kan køre otte timer på en opladning.

NASA bruger handskerne, når astronauter skal udføre simulationsopgaver.

Pris: Ca. 2000 kr.

4. Undgå at falde over ledninger

Med VR ONE-computeren på ryggen slipper du for at falde over ledninger.

© MSI

Systemet HTC Vive giver dig virtual reality, hvor dine bevægelser bliver fanget af en bevægelsessensor monteret et sted i lokalet.

Men når dit VR-spil kører i højeste gear, er der fare for at snuble i de ledninger, der går fra computeren til dit VR-headset. Derfor har firmaet MSI udviklet VR ONE – en VR-optimeret computer, der har form som en rygsæk.

Med den 3,6 kg tunge taske kan du bevæge dig frit rundt. Og på trods af de mange kræfter, som virtual reality kræver, kan computeren holde strøm i 1,5 timer.

Pris: Ukendt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: