PersonligPjeje1TOP

4 gadgets der gør dig lækker

Få bomstærke tænder, elegant svunget hår og den tætteste og mest dunbløde barbering nogensinde med de nyeste gadgets indenfor personlig pleje.

26. september 2016

1. Kamera-børste udraderer mundsnavs

Uanset hvor grundigt du børster dine tænder, kan det være svært at finde ud af, om du har fået børstet hele munden godt nok.

Derfor har firmaet ONVI skabt tandbørsten PROPHIX, som vha. et kamera filmer din mund, mens du børster, og sender videoen til din telefon.

På den måde kan du se, om du kommer ud i mundens afkroge og rammer de bageste tænder.

2. Hårtørrer blæser med ekstrem kraft

Dyson er mest kendt for at producere støvsugere, men med SUPERSONIC vil firmaet også tørre folks hår.

I håndtaget på hårtørreren suger en avanceret propel luft ind og blæser den ud af mundingen med 41 liter i minuttet.

Propellen drejer 110.000 gange i minuttet, og det giver en lynhurtig hårtørring. Udblæsningstemperaturen måles 20 gange i sekundet hvilket sørger for, blæsten ikke bliver for varm.

3. Tandtråd-alarm husker dig på det

For rigtigt mange mennesker er det virkeligt svært at huske tandtråd.

FLOSSTIME er en gadget, som skal hjælpe de glemsomme. Den monteres på spejlet med en sugekop og leverer et stykke tandtråd, når du trykker på den.

Ved hjælp af rødt lys, der tænder, når du ikke har brugt den i 24 timer, minder den dig om, at du skal rense dine tænder. Hvis du har husket tråden, lyser den blåt.

4. Digital barbering gør dig silkeblød

SMART SHAVER SERIES 7000 er Philips’ første model, som er koblet op til din smartphone.

Maskinen registrerer din barbering, og efterfølgende indtaster du selv i appen, hvor tæt barberingen blev, og om din hud blev rød.

Barbermaskinen sammenholder de målte og indtastede data og skræddersyr ud fra de informationer en barberingsmetode til dig, som giver dig den tætteste barbering og mindst mulig irriteret hud, ved at fortælle, om du fx skal barbere med eller mod hårene, og om du skal bruge gel.

Læs mere: 4 geniale sports-gadgets

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: