nb_u44 hoverboard

Skateboard svæver på magnetfelter

En amerikansk opfinder hævder at have genskabt det svævende “hoverboard” fra filmen “Tilbage til Fremtiden". Hemmeligheden ligger i skiftende magnetfelter.

30. oktober 2014 af Carsten Nymann

De seneste par uger har en amerikansk opstarts-gesjæft kaldet Arx Pax tiltrukket sig opmærksomhed fra både fysikere og fans af science fiction-film.

Firmaet har angiveligt skabt et fungerende såkaldt hoverboard. Altså et skateboard, der ikke har hjul, men som svæver få centimeter over jorden.

Ifølge Arx Pax anvender det såkaldte Hendo Hoverboard fire skiveformede “svæve-motorer”, som skaber et magnetisk felt over et kobbergulv.

Kendt fra svævende tog

Herudover er firmaet fåmælt omkring teknologien, men elektromagnetisk fremdrift er ikke nogen helt ukendt størrelse. Såkaldte maglev-tog, der svæver over sporet, anvender en lignende teknologi.

Det nye hoverboard udnytter med al sandsynlighed, at elektromagneter ligesom ledningsspoler og magneter skaber et magnetisk felt, der svinger i en bestemt retning og “trådløst” kan overføre spænding til fx en kobberplade.

Magnetfelter puffer til hinanden

Hendo-hoverboardet er tilsyneladende udstyret med batterier, som genererer denne spændning og kan skabe et forholdsvist kraftigt magnetfelt.

Magnetfeltet overfører spænding til gulvpladen, der nu skaber sit eget felt, som svinger i modsat retning og påvirker hoverboardets magnetfelt – som to magneter, der holdes mod hinanden.

Spændingen, som opretholder de to magnetfelter over for hinanden, skabes ved konstante ændringer i hoverboardets magnetfelt, hvilket opnås ved at sende vekselstrøm gennem elektromagneterne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: