nb_u04 walkman

Sony genopliver Walkman

For over 35 år siden gjorde Sony pladesamlingen bærbar med introduktionen af kassettespilleren “Walkman”. Nu får det gamle mærke comeback.

22. januar 2015 af Carsten Nymann

Hvad Kleenex gjorde for engangsservietter, gjorde Sonys Walkman for bærbare kasettespillere, da den kom frem i slutningen af 1970’erne.

Afspilleren blev så populær, at navnet blev synonymt med begrebet, og pludselig blev alle bærbare afspillere uanset mærke kaldt “walkman”.

Men navnet er altså et beskyttet varemærke, og nu – 35 år efter debuten – har Sony endnu en gang pudset Walkman-brandet til en ny produktserie.

Walkman ligner en smartphone

2015-udgaven af Walkman er en moderne medieafspiller med en stor farveskærm, der ligner en lidt buttet smartphone.

Walkmans styresystem er baseret på mobil-systemet Android Jelly Bean, og apparatet er udstyret med både wifi- og Bluetooth-antenne.

Men Sony lægger ikke op til, at Walkman skal fungere som en slags smartphone light. I stedet er fokus helt og holdent lagt på lyd.

Lyden er central i dyr Walkman

Walkman understøtter stort set ethvert tilgængeligt lydformat lige fra MP3 til Apples ALAC, der angiveligt komprimerer lydfiler uden at forringe kvaliteten.

Walkmanen har ifølge Sony også en række digitale forstærkere og processorer, som kan opgradere lyden fra ringere lydformater.

Walkman skal koste over 6.000 kr.

Nogen billig fornøjelse bliver den nye gadget dog næppe.

Da Walkman for nylig blev præsenteret på den amerikanske messe CES, lød indikationen på over 1.000 dollars (ca. 6.400 kroner).

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: