nb_u06 Skiing

Tag på skiferie hjemme i stuen

I denne tid valfarter vi på skiferie til de nordiske tinder. Men et virtual reality-forsøg viser, at vi lige så godt kan blive hjemme i sofaen.

5. februar 2015 af Carsten Nymann

Sneen knager let under skiene, du bøjer let i knæene og sætter af. Træer og bjergsider suser forbi i kanten af dit synsfelt … og du flytter dig lidt i sofaen.

Takket være et sæt virtual reality-briller fra producenten Oculus Rift kørte tre skiløbere for nylig om kap ned ad samme østrigske løjpe – vel at mærke fra tre forskellige steder i Europa.

To af skiløberne befandt sig langt fra sneen i henholdsvis Grækenland og Tyskland, mens den tredje som den eneste rent faktisk kørte turen ned ad løjpen.

Skibriller med elementer fra virtual reality

Sidstnævnte bar ikke virtual reality-briller, men et sæt højteknologiske snebriller, som via et såkaldt headup-display viser ruten inde i brillen.

Forsøget, som er finansieret af Europakommissionen og udviklet af projektet 3D Live samt University of Southampton, havde til formål at udvide grænserne for, hvor realistiske omgivelser virtual reality-teknologien kan skabe.

Virtual reality vinder over virkeligheden

Samlet vinder efter tre løb var de virtuelle skiløbere. Skiturister, som er bange for brækkede lemmer, kan altså roligt vælge at blive hjemme foran pejsen.

Men uanset hvor realistiske miljøer virtual reality-brillen kan skabe, er det kun den “ægte” skiløber, som mærker fysikkens virkning på kroppen.

Det gælder både tyngdekraften, som trækker skiløberen ned ad bjergsiden, og den vindmodstand og friktion mellem ski og underlag, der forsøger at bremse ham.

Vintersport udnytter naturlove og teknologi

Bliv klogere på vintersport i et naturvidenskabeligt perspektiv:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: