Geologer genskaber Jordens fortid i sandkasse

200 tons sand bliver formet som kyster og havbund

1. september 2009

Jordskorpen be-står af bevægelige kontinentalplader, som glider ind un-der hinanden og hæves og sænkes. Med tiden opstår og forsvinder bjerge og kyster. Samtidig stiger og falder havenes vandstand, og aflejringer ved kysterne ændres. Disse bevægelser, som er sket gennem millioner af år, kan amerikanske forskere fra University of Minnesota nu genskabe ved hjælp af en sandkasse på størrelse med en tennisbane. Sandkassen indeholder 200 tons sand. Bunden er dækket af gummi, og nedenunder findes en masse sekskantede rør, der er sat sammen som i en bi-kube. Ved at pumpe grus ind og ud af rørene kan geologerne efterligne de hævninger og sænkninger af kysterne og havbunden, som finder sted, når en havbundsplade glider ind under et kontinent. Sandkassen har vist sig at være god til at genskabe den geologiske lagdeling, der opstår ved kysterne, når landet hæves og sænkes. Forskerne manipulerer med havbundens form og dermed vandstand og havstrømme i tankens miniocean ved at sende vand ind i tanken via små floder. De danner hurtigt deltaer i sandet, og i løbet af kort tid producerer havet lagdelte sedimenter langs kysterne, der ligner naturlige aflejringer til forveksling. Forskningen kan bruges til at forstå de geologiske processer bag kystområders bevægelser, hvilket er vigtigt, da mange storbyer netop er bygget nær kysterne på aflejringer ved flodmundinger.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: