Google dictionary

Google-ord du bør kende

Illustreret Videnskab har samlet en liste over 8 Google-ord, du bør kende.

26. juni 2014 af Rasmus Palludan

The Googleplex The Googleplex er navnet på Googles hovedkvarter i Mountain View, Californien. Der er atypiske personalegoder i The Googleplex. Fx muligheden for at blive klippet, vaske tøj og spise gourmet-mad.

Googler Google-medarbejdere kaldes "Googlers". Som medarbejder hos Google, eller "Googler", må man i øvrigt bruge 20 procent af sin arbejdstid på projekter, der ikke har noget med arbejdet at gøre.

"Moonshot" "Moonshot" er en betegnelse, der benyttes i Googles hemmelige laboratorium, Google, om firmaets mest ambitiøse projekter. Ofte lyder projekterne som ren science-fiction, men Google har reelle ambitioner om at virkeliggøre deres moonshots. Tre krav stilles til moonshots: De skal løse et enormt problem, gøre brug af en radikal løsning og benytte en ny teknologi.

Google-bot Google-botter er software-programmer, som automatisk samler informationer om nye hjemmesider på internettet og tilføjer siderne til Googles evigt voksende søgeindeks.

"Tandbørste-testen" Google gør brug af en såkaldt "tandbørste-test", før de opkøber firmaer. En tandbørste kan kendetegnes ved, at den løser et problem, og at mennesker bruger den 1-2 gange om dagen. De samme krav stilles til de opfindelser, der udvikles af firmaer, som Google opkøber.

Algoritme Ordet "algoritme" bliver i Google-regi oftest brugt til at beskrive et program, som søgemaskiner bruger til at rangere søgeresultaterne bedst muligt.

Google AdWords Google Adwords er annoncer, der bliver vist på Googles og andres hjemmesider under overskrifterne "sponsorerede links" eller "annoncer fra Google". Har et firma købt en annonce hos Google, vil den "poppe op", når nogen søger på et ord eller en sætning, der knytter sig til annoncen.

Fx kan en annonce med tilbud på skateboards dukke op, hvis man søger på den verdenskendte skateboarder Tony Hawks. AdWords er Googles største indtægtskilde.

Pagerank Pagerank er en af Googles mest kendte algoritmer og er opkaldt efter Google-grundlæggeren Larry Page. Algoritmen bliver brugt i Googles søgemaskiner og bestemmer en hjemmesides vigtighed efter, hvor mange andre hjemmesider, der linker til den.

Hvis mange hjemmesider linker til en given side, vil den have højere sandsynlighed for at optræde højt oppe på listen over søgeresultater. Altsammen på grund af Pagerank.

Google-ordbog

8 Google-ord du bør kende:

  • The Googleplex

  • Googler

  • Moonshot

  • Google-bot

  • "Tandbørste-testen"

  • Algoritme

  • Google AdWords

  • Pagerank

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: