Hvad betyder mit modems lyde?

Når jeg går på Internettet, laver mit modem nogle irriterende hylelyde. Hvad betyder de?

1. september 2009

Et modem er en slags tolk. Dets opgave er at omsætte computerens sprog til en form, som kan sendes gennem en telefonledning. Telefonnettet kommunikerer vha. toner, hvad man fx tydeligt kan høre, når man taster et nummer på telefonen. Det er disse lydsignaler, der fortæller telefoncentralen, hvem man vil ringe til. Modemet oversætter computerens digitale sprog – dvs. lange rækker af 0’er og 1-taller – til telefonnettets tonesprog. Når signalerne modtages af et modem i den anden ende, går processen den modsatte vej, og lydene bliver oversat til 0’er og 1-taller igen. De lyde, man hører, når man går på Internettet, er modemet, der fortæller sin “makker” i den anden ende, hvilken slags modem det er, og hvad det kan. Processen kaldes “handshaking”, og det er først efter dette tekniske håndtryk, at modemet kan begynde sit egentlige tolkearbejde, som består i at afsende og modtage pakker med data. Sammen med hver pakke sender modemet også en matematisk kode, som fortæller modtagerens modem, om budskabet er nået helskindet frem. Er det ikke tilfældet, overfører modemet automatisk datapakken en gang til. Som regel er det muligt at slå modemlydene fra i højttaleren ved at ændre opsætningen på computeren, og tendensen går da også mod tavse modemer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: