Sharp knife

Hvor skarp kan en kniv blive?

Hvordan måler man en knivs skarphed, og er der grænser for, hvor skarpe knive kan blive?

12. august 2014

Enhver kniv er et kompromis

I princippet kan man slibe en kniv så skarp, at dens sider til sidst mødes i ét punkt, men i praksis lader det sig ikke gøre. For sliber man æggen, den skarpe side af kniven, alt for spids, kan den ikke holde til noget, og derfor er enhver kniv et kompromis: Nok skal den være skarp, men den skal også kunne bruges.

På en køkkenkniv vil æggen typisk være slebet, så de to sider af kniven mødes i en skærevinkel på 30 grader. Det giver en slidstærk kniv, som kan bruges længe uden at blive sløv. På en barberkniv kan vinklen være så lille som 15-17 grader.

Hærdet stål giver de skarpeste knive

Der findes ingen mål for skarphed, hvorimod knivens hårdhed måles i enheden rockwell.

En køkkenkniv har typisk en hårdhed på 51-53 rockwell. Et lavt rockwell-tal betyder, at en kniv er meget smidig, mens et højt rockwell-tal betyder, at kniven er meget slidstærk. De bedste og skarpeste knive fremstilles af hærdet stål. Det er stål, som er tilsat kulstof, krom og nikkel, men der er også begyndt at dukke knive op, som er fremstillet af keramiske materialer. De kan blive meget skarpe, men knækker til gengæld let.

Barberblade er noget af det skarpeste, der findes. De er fremstillet af patenteret stål. Ved at valse stålet adskillige gange, mens temperaturen falder, opnår man en tynd og skarp klinge. Vil man måle en knivs skarphed, kan man for eksempel holde et stykke papir lodret. En skarp kniv skal med et let strøg være i stand til at skære ned igennem papirets kant.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: