Hvordan finder man ud af hvor en brand er startet?

1. september 2009

Det er på mange måder et større puslespil at finde frem til, hvor og hvordan en ildebrand er startet. Som oftest begynder brandteknikerne med at tjekke de elektriske installationer og følge elkablerne fra rum til rum i den bygning, hvor branden har fundet sted. Varmen fra branden får ledningernes isolation til at smelte og elektriciteten til at kortslutte, og der efterlades et tydeligt lille krater og en smelteperle præcis på det sted, hvor kortslutningen finder sted. Et kortsluttet kabel indikerer altså, hvor branden har mødt de elektriske installationer først, og dermed også hvor branden er startet. Mærker på gulv og vægge kan også bruges i jagten på ildens arnested. Da varmen altid trækker opad, vil loftet ofte være brændt helt væk, mens væggene og især gulvet er mindre ødelagt. Brandteknikerne forsøger derfor at finde det sted, hvor gulvet er brændt helt igennem, for det er her, ilden er startet. Desuden ved teknikerne af erfaring, at soden er brændt helt væk, hvor det har været varmest. Derudover prøver teknikerne at kortlægge begivenhederne op til branden for at finde brandårsagen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: