Hvordan kunne is skære hul i Titanic?

Stål er jo hårdere end is, så hvordan kunne et isbjerg skære siden op på Titanic?

1. september 2009

Titanic sank på sin jomfrurejse i 1912 få timer efter at være kollideret med et isbjerg. Skibet ramte isbjerget, så det skrabede hen langs skibets ene side og efterlod en lang flænge nogle meter under vandlinjen. Når isen var i stand til at flænse stålet, skyldes det en kombination af uheldige omstændigheder. For det første var det stål, der blev brugt til skroget på Titanic, af ret dårlig kvalitet. Det indeholdt bl.a. meget svovl. Den dårlige kvalitet blev bekræftet, da man i 1985 fandt vraget af skibet og senere begyndte at hente vragdele op. For det andet var havvandet meget koldt, nemlig omkring -0,5 °C, og det medvirkede til at gøre stålet skrøbeligt. Normalt vil stål deformere, når det udsættes for en belastning, men her knækkede stålet. For det tredje var skibet nittet sammen, og skibet ramte isbjerget med en sådan kraft, at en hel del nitter knækkede eller simpelt hen poppede ud af deres huller. Det fik flere af skibets samlinger til at springe op.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: