Hvordan modstod bombeflyet trykbølgen?

Hvordan kunne bombeflyet Enola Gay modstå trykbølgen fra Hiroshima-atombomben den 6. august 1945?

1. september 2009

Efter at B-29-bombeflyet Enola Gay havde kastet atombomben over den japanske by Hiroshima, faldt bomben til en højde af 580 meter over jordoverfladen, før den blev udløst. Faldet varede 43 sekunder, og umiddelbart efter at atombomben var kastet, drejede flyet 155 grader og fløj væk med topfart. I sprængningsøjeblikket befandt det sig cirka syv kilometer væk, men blev indhentet af trykbølgen. Piloten, oberst Paul Tibbets, beskrev trykbølgen som at mærke antiluftskyts i nærheden. Målt i atmosfære var undertrykket ved flyet mindre end 0,002 atmosfære og altså relativt lille. Blandt besætningsmedlemmerne var det i øvrigt kun maskingeværskytten i halen af flyet, der så ildkuglen og paddehatteskyen fra bomben. Han fandt lyset smertefuldt, selv om han bar beskyttelsesbriller. Sprængstoffet i Hiroshima-bomben bestod af 60 kilo uran-235. Relativt set ikke ret meget, men alligevel altødelæggende: Ved nedslaget og i op til fire måneder efter døde omkring 140.000 mennesker. En femtedel døde af det enorme tryk fra bomben, tre femtedele døde af deres forbrændinger, og en femtedel døde af strålesyge.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: