Ildebrand slukker sig selv

1. september 2009

En ny teknik kan sørge for, at ildebrande populært sagt bliver slukket, før de opstår. Teknikken, som er yderst simpel, er især velegnet til biler og fly, og den kræver hverken vand eller strøm for at kunne fungere. Man forsyner ganske enkelt de ting, som skal beskyttes mod brand, med en otte millimeter tyk plasticslange. Slangen forbindes med en trykflaske, der er fyldt med et slukningsmiddel, for eksempel skum, pulver, kuldioxid eller kvælstof. Hvis det begynder at brænde, smelter plasticslangen allerede ved 100 grader C, og med 50 atmosfærers tryk vil slukningsmidlet blive blæst ud på arnestedet, før ilden når at brede sig. Slangen fungerer med andre ord både som ilddetektor og slukningsdyse. Firmaet bag opfindelsen oplyser, at teknikken især henvender sig til luftfarten. En tredjedel af alle dødsfald ved flykatastrofer skyldes brand – den store dræber er især de særdeles giftige røgdampe, der dannes, når kunststofferne i flyet brænder. Men også biler og køkkenisenkram kan forsynes med det nye brandslukningssystem.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: