nb_u06 Chinese smartphones

Nettets befolkning vokser

Nye digitale indbyggere myldrer ind gennem porten til World Wide Web i vækstlande som Kina og Indien. Næste skridt er at få landbefolkningen med.

5. februar 2015 af Carsten Nymann

31 millioner kinesere tog de første spæde skridt ud på internettets boulevarder i løbet af 2014, viser tal fra China Internet Network Information Center (CNNIC).

Dermed er 649 millioner kinesere nu koblet på internettet, og ikke færre end 557 millioner af dem – svarende til 80 procent – har adgang via en smartphone.

Antallet repræsenterer en vækst på 57 millioner i forhold til 2013. Tallene skal ses i lyset af, at den generelle økonomiske vækst i Kina er aftaget.

Sorte huller i internet-dækning

Både hvad angår demokratisering og potentiel indtjening rummer Kinas landkort – ligesom andre vækstlandes – dog nogle enorme sorte huller.

I de rurale distrikter og små byer er internetudbredelsen langt ringere.

Trods de ovenstående tal har kun 47,9 procent af alle kinesere internetadgang, og landdistrikterne tegner sig kun for omkring en fjerdedel.

Droner og balloner skal udbrede internet

Flere projekter er undervejs på globalt plan for at udbrede internet til egne, hvor der i dag ikke er en infrastruktur.

Blandet andet har teknologigiganten Google foreslået at sende heliumballoner op i stratosfæren, hvor de skal skabe et netværk og levere internet til landjorden.

Google har desuden investeret i både Titan Aerospace, der laver internet-droner med samme formål, samt SpaceX, der vil sende internet-satellitter i kredsløb.

Opkobling til internettet

Private brugere får adgang til internettet enten via et modem, som er koblet til en telefon, en bredbåndsforbindelse eller fx kabel-tv-kablet.

Forbindelsen kræver imidlertid, at der er anlagt en tele-infrastruktur med master, kabler og centraler, hvilket ofte er en mangel i øde egne.

Mobilt bredbånd, hvor der opnås forbindelse via et trådløst modem i fx en mobiltelefon, har vundet stor udbredelse siden 2010.

Løsningen kræver imidlertid stadig, at der er opstillet mobilmaster i relativ nærhed. Igen en mangel i øde egne, især i udviklingslande.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: