10 suveræne supercomputere

I moderne videnskab er supercomputere fuldstændigt uundværlige. De foretager flere billiarder beregninger i sekundet og knækker vores hårdeste nødder. De bliver konstant hurtigere, og når du har læst denne artikel, er nummer ét på listen over de ti hurtigste måske allerede en anden.

Side 1 af 11 Næste

K computer består af 864 kabinetter, der hver indeholder 24 bundkort med SPARC64-processorer på.

02.01.2012

Forskere foretrækker at foretage eksperimenter, når naturens fænomener skal undersøges nærmere. Men nogle gange kan det simpelt hen ikke lade sig gøre at eksperimentere, fordi det er for dyrt, for besværligt eller ganske simpelt umuligt. Supercomputere gør de umulige eksperimenter mulige, så forskerne kan udvikle ny medicin, løse energikrisen og forstå, hvordan universet har udviklet sig siden big bang.

Den hurtigste af dem, den japanske “K computer”, er oppe på over 10 petaflops – hvilket mere præcist vil sige 10.510.000.000.000.000 beregninger i sekundet. I løbet af 2012 får den en konkurent. Den amerikanske IBM-supercomputer ved navn “Mira” vil nemlig også nå op på det svimlende niveau. Her stopper det naturligvis ikke. Kapløbet om at være den første nation, der når op på en exaflops, er i fuld gang – i hvert fald på tegnebrættet. En exaflops-computer kan foretage en milliard milliarder beregninger i sekundet, så den vil altså være mere end 100 gange så kraftig som den hurtigste supercomputer i dag. USA og Japan har meldt ud, at målet er en exaflops-computer omkring år 2020, og mon ikke også Kina vil melde sig på banen.

Visse supercomputere er specialdesignede til at kunne udføre én bestemt type regneopgave uhyre effektivt. Det gælder fx den japanske petaflops-computer MDGRAPE-3, der udelukkende kan regne på molekylers bevægelser. Men andre er langt mere alsidige og står til rådighed for alle forskningsgrene.

Top ti over de hurtigste computere pt:
Læs om dem på de følgende sider.

Side 1: 10 suveræne supercomputere

Side 2: Nr 10: Roadrunner - det gælder om at være bombesikker

Side 3: Nr. 9: Tera-100 - Simulerede bomber redder stillehavsøer

Side 4: Nr. 8: Hopper - Giver kraftigere lys i lampen

Side 5: Nr. 7: Pleiades - Mælkevejens søster bor i computeren

Side 6: Nr. 6: Cielo - Militær-computer regner på epidemier

Side 7: Nr. 5: Tsubame 2.0 - Vejrudsigterne bliver regnet bedre ud

Side 8: Nr. 4: Nebulaei - Grafikprocessorer sparer på strømmen

Side 9: Nr. 3: Jaguar - Supercomputeren ryster Californien

Side 10: Nr. 2: Tianhe-1A - Kinas stolthed former fremtidens solceller

Side 11: Nr. 1: K computer - Japansk sværvægter slår rekorder

Sådan virker de

I enhver hjemmecomputer sidder en processor, der udfører beregninger. I mange nyere computere er to eller flere regneenheder bygget sammen i én mikrochip, og så siger man, at processoren har flere kerner. Supercomputere er systemer, hvor rigtigt mange kraftige computere, der hver har adskillige processorer, der igen rummer mange kerner, er forbundet.

Verdens hidtil hurtigste supercomputer består i øjeblikket af 705.024 kerner eller regneenheder. Processorkernerne har et par gigabytes hukommelse til rådighed hver, som de løbende lagrer beregninger på, så alt er gemt i tilfælde af fejl. Det hele køles med væske, der afkøles i et køletårn.