Fjernstyret ubåd når bunden

Fra Illustreret Videnskabs årbog 2009: Da ubåden Nereus i maj dykker ned i Challenger­dybet i Marianergraven, er bunden­ bogstaveligt talt nået. Stedet er det dybeste i verdens­havet, og selv om opgørelserne varierer lidt, bliver dybden oftest angivet som 10.911 meter under havets overflade. ­Nereus når ned til 10.902 meter, hvor den tilbringer ti timer. Med sig op har ubåden bundprøver, der også indeholder liv – blandt andet en søpølse, som skal analyseres senere.

På bunden er trykket ekstremt – cirka 1000 gange højere end ved havoverfladen. “Det svarer til, at du placerer tre ­firehjulstrækkere på din storetå,” som Andy Bowen, en af ­forskerne bag den nye ubåd, udtrykker det.

På grund af trykket er Nereus udrustet med en lang række tekniske finesser. Blandt andet er det videnskabelige udstyr indkapslet i keramisk materiale, så det kan tåle presset. ­Samtidig sørger 1500 hule keramiske kugler i skroget, hver på størrelse med en appelsin, for at give fartøjet så meget opdrift, at det stort set er vægtløst i vandet.

Det høje tryk på bunden af oceanet gør også, at det er meget beskedent, hvad vi ved om geologien og livet i dyb­havet. Især de dybe, stejle grave, som Stillehavet er rigt på, er stort set ukendt område for oceanograferne. Men takket være Nereus har forskerne nu fået et fartøj, som kan færdes overalt i verdenshavet. Det er meningen, at Nereus og ­eventuelle søsterfartøjer i de kommende år skal spille en stor rolle i udforskningen af havets dybeste steder.

Ubåden er designet af forskere fra Woods Hole Oceano­graphic­ Institution i USA, et af verdens førende centre for udforskning af havet. Den er en såkaldt ROV, remotely operated vehicle (fjernstyret fartøj). Fjernstyringen foregår gennem et ultratyndt optisk kabel, der er 40 kilometer langt. Gennem kablet kan forskerne sende ordrer ned til Nereus, som til gengæld sender billeder i høj kvalitet den anden vej. Nereus er dog designet, så den også kan fungere uden kabel på mindre dybder, hvilket giver den større bevægelsesfrihed.

Nereus, der her testes, er opkaldt efter en græsk havgud, som har en mands torso og en fisks hale.