Kæmperotte skal opsnuse landminer

1. september 2009

I bl.a. Tanzania lever 50 cm lange og altfortærende kæmperotter. De er ikke populære, men det bliver de måske snart, for de er overordentligt dygtige til at finde landminer. I øjeblikket er 300 kæmperotter i gang med at lære at finde landminer og at advare, når de har fundet en mine. Det er Sokoine University of Morogoro, der står for træningen af rotterne, som myldrer rundt med små farvede halsbånd. Ikke alene har kæmperotterne en bedre lugtesans end hunde. De vejer heller ikke ret meget, hvilket er en stor fordel som minesøger – træder en rotte hen over en mine, er den ikke tung nok til at udløse minen. I træningslejren lærer rotterne at forbinde duften af sprængstoffer med mad, så når de opsporer sprængstoffer, rejser de sig på bagbenene og signalerer dermed, at de har fundet en mine, og får en godbid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: