Kæmpesejl skal trække tankskibe

1. september 2009

Dragesurfere er helt fortrolige med ideen: De sætter en drage op og lader sig selv og surfbrættet trække hen over vandet. Det samme kan olietankere, container- og krydstogtsskibe også gøre, mener den tyske opfinder Stephan Wrage, der vil sælge ideen til verdens rederier. Den supertanker-trækkende drage fra SkySails er på størrelse med en fodboldbane. Fyldt med helium ligner den mest af alt en gigantisk luftmadras. Dragen skal sendes 100-500 m op over skibet – jo højere op, jo kraftigere vinde og dermed også større trækkraft. Dragen er forbundet til skibet via et kabel, som kan løbe frit langs det meste af skibssiden – det giver dragen mulighed for frit at flytte sig i forhold til vinden. Princippet er det samme, som når sejlere skøder deres sejl ind og ud og udnytter vinden fra flere forskellige retninger. Skibet kan gå op til 50 grader op mod vinden og stadig have fremdrift. Dragen koster 7 millioner kroner inkl. et avanceret computersystem.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: