Kan en lyddæmper gøre skuddet helt lydløst?

Hvordan virker en lyddæmper på en pistol, og hvor meget af lyden kan den fjerne?

1. september 2009

Når et våben affyres, opstår der et meget højt tryk, og overlydsbraget fra den sammenpressede luft høres som et skud. Lyddæmperen får, akkurat som en bils lydpotte, luften til at udvide sig, og dermed dæmpes dens hastighed til under lydens. En lyddæmpet pistol er dog ikke helt tavs. Der lyder et smæld, når den affyres, men lyddæmperen reducerer støjen så meget, at den ikke bemærkes på afstand eller på et sted, hvor der i forvejen er støj. Rent teknisk består lyddæmperen af en kappe med en række lameller, der hver især bremser luftstrømmen og dermed tager noget af lydtrykket. I et lyddæmpet våben kan der desuden anvendes særlige projektiler med mindre krudt. De kommer ikke op på lydens hastighed og laver derfor ikke så meget støj. Til gengæld rækker de ikke så langt. For civile er det forbudt at anvende lyddæmpere på våben – kun militæret og politiet må – men der kan dog gives dispensation til civil brug, fx til øvelsesskydninger, eller hvis en flok dyr i en indhegning skal skydes ned. Det menes, at de første lyddæmpere blev benyttet under den amerikanske borgerkrig i årene 1861 til 1865.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: