Hvad gør hængebroer så stærke?

De fleste af verdens længste broer er hængebroer. Det virker umiddelbart ustabilt at hænge vejbanen op i kabler, så hvad er fordelen ved hængebroer?

1. september 2009

Hele ideen bag hængebroer er, at et træk er meget lettere at bære end et tryk – tænk for eksempel på et stykke ståltråd, som man nemt kan trykke sammen med fingrene, men som er nærmest umuligt at rykke over. I en hængebro bliver vægten af brobanen båret ved hjælp af et træk. Og fordi trækket er relativt let at bære, kan man lave spændet på broen meget langt. Hele det enorme tryk bliver så optaget af de solide hovedtårne (pyloner) og ført direkte ned i fundamentet, som kan bære en næsten ubegrænset vægt, hvis pylonerne er forankret tilstrækkelig sikkert. Takket være den specielle teknik kan man lave spænd på flere kilometer. I dag er verdens længste hængebro Akashi-Kaikyo, som forbinder to øer i Japan. Den har et spænd på 1991 meter, men det er teknisk muligt at konstruere hængebroer med betydeligt længere spænd. Blandt andet er der planer om at bygge en bro over Gibraltarstrædet, der skal have tre pyloner og dermed to hovedspænd – hvert af dem på omkring fem kilometer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: