mexico earthscraper

Mexicanere vil bygge højhuse ned i jorden

Fremtidens højhuse vil vende på hovedet, og beboerne skal vænne sig til at bo og arbejde dybt under Jordens overflade. I Mexico er arkitekter klar til at bygge hele 65 etager ned i undergrunden.

12. marts 2013 af Emrah Sutcu

Jordskraber skal 300 meter ned i jorden

En gruppe mexicanske arkitekter står klar til at tage hul på deres nyeste projekt kaldet "earth scraper" – jordskraber. Ideen er at bygge en omvendt skyskraber, der skyder 300 meter ned i jorden under Plaza de la Constitución, den centrale plads i Mexico Citys pulserende bykerne.

Projektet udspringer af bystyrets strikse byggeregler. I Mexico Citys historiske centrum må nye bygninger højst være otte etager høje – men nedad findes ingenbegrænsninger. Og derfor har Bunker Arquitectura, et af Mexicos unge arkitektfirmaer, tegnet et omvendt højhus, der er formet som en pyramide og strækker sig 65 etager ned i undergrunden.

Jordskraber viser vej til aztekernes rige

"Jordskraberen" skal placeres direkte under Mexico Citys centrale plads – en af verdens største – og dækkes med glas, så byens fodgængere kan gå oven på glasset og kaste nysgerrige blikke ned i den gigantiske omvendte skyskraber.

Og ifølge arkitekterne vil de nysgerrige få nok at se på, for bl.a. vil bygherrerne i 50 meters dybde bygge et museum dedikeret til aztekerne, der grundlagde Mexico City. Byens undergrund vrimler med ruiner fra aztekernes tid, og i museet vil indbyggerne bogstaveligt talt kunne vandre i resterne af deres forfædres by.

Boliger og grønne promenader i dybet

Dybere nede skal butikker, kontorer og boliger placeres, men også grønne promenader, som skal oplyses med bl.a. fiberglas. Mængden af lys skal være så stor, at bådetræer og planter kan trives.

Det utraditionelle projekt er stadig på tegnebrættet, men arkitekterne planlægger en præsentation for Mexicos regering og er klar til at sætte projektet i værk, hvis politikerne siger god for det.

Se video om Mexicos "jordskraber"

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: