Vokslag afkøler bygninger

1. september 2009

Moderne kontorbygninger kan være ulideligt varme, når solen står lige på. Det skyldes, at moderne byggematerialer er så lette og tynde, at de ikke kan absorbere ret meget af solens varme. Nu har tyske forskere fra Fraunhofer Institut für Solarenergiesysteme imidlertid fundet en løsning på problemet: Smør et tyndt vokslag uden på bygningen! Voksen (paraffin) kapsles ind i småbitte plastickugler. Disse kugler blandes op med almindeligt puds eller cement og pudses op på bygningens yderside. Når solen begynder at varme muren op, smelter voksen inde i plastickuglerne og holder dermed på varmen. Først når luften igen bliver kold, begynder voksen at stivne og afgive varmen igen. De tyske forskere har beregnet, at et seks millimeter tyndt vokslag kan absorbere lige så meget varme som en massiv murstensvæg.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: