Mekanisk muldvarp graver ud til rørledning

1. september 2009

Et nyt underjordisk bor kan nu grave ud til gas- eller vandrør og kabler, uden at vejen og belægningen behøver at blive gravet op. Boret graver sig frem ved hjælp af trykluft, som med 420 slag i minuttet banker boret frem i jorden. Bag sig trækker boret de rør eller kabler, der skal lægges i jorden. Boret kan skyde en hastighed på ti km/t. og har et drejeligt hoved, som graver sig gennem jorden. Boret er udstyret med en sender, så en operatør over jorden på et display kan følge med i, hvor boret befinder sig, og samtidig kan han styre boret. Boret kan grave og trække kabler efter sig i en afstand på op til 70 meter. Borehullets radius er godt otte cm. Når boret har gravet ud, kan det skyde sig selv op gennem jorden eller graves op manuelt. Jordboret er udviklet af det tyske firma Tracto-Technik i samarbejde med et amerikansk forskningsinstitut.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: