a-bomb exploding

Hvordan ser hullet efter en atombombe ud?

Vi kender alle skyen fra sprængning af en atombombe. Men hvordan foregår en underjordisk sprængning?

I dag bliver alle atomprøvesprængninger foretaget dybt nede i jorden. Det sker for at forhindre, at radioaktivt materiale slipper ud i atmosfæren. Før en atombombe bliver bragt til sprængning, graves der derfor en 200 til 800 meter dyb skakt ned i jorden. I bunden af skakten laver man et kammer, som har et par meters udstrækning, og i dette kammer bliver atombomben placeret. Samtidig anbringes de måleinstrumenter, der skal overvåge sprængningen, i en solid, blyforet beholder i skakten. Til sidst bliver skakten fyldt til randen med sten og grus.

Hvordan målingerne af en atomprøvesprængning præcis foretages, og hvor lang tid instrumenterne overlever, er faktisk hemmeligt. Men de overlever næppe i mere end nogle få brøkdele af et sekund, når atombomben først springer.

Når atombomben eksploderer, opstår der et enormt tryk og en ekstrem varme, som påvirker de omgivende klippelag. Den ildkugle, der dannes, får i første omgang den nærmeste klippe til at fordampe helt, og der dannes et kugleformet hulrum, som er omgivet af et lag smeltet klippe. Omkring dette hulrum revner klippen på kryds og tværs.

A-bomb crater

Når ildkuglen forsvinder, kollapser hulrummet, men der vil ofte være en sø af smeltet klippe i bunden af hullet, som efterhånden størkner. Det vil dog næppe kunne ses, da søen bliver begravet under tonsvis af nedstyrtet klippemateriale.

Denne stærkt radioaktive bunke af store og små klippestykker fylder det meste af det oprindelige hulrum ud. Hvis skakten ikke er dyb nok, sker der en total sammenstyrtning af de øverste lag, hvorved der dannes et krater på overfladen. Det er dog en situation, man forsøger at undgå, idet krateret betyder, at radioaktivt materiale kan undslippe til atmosfæren. Alligevel kender man mange eksempler på sådanne kratere efter underjordiske forsøg.

Så vidt man ved, har underjordiske forsøg aldrig været årsag til egentlige jordskælv, men der opleves ofte efterchok, der menes at opstå, når det hulrum, som eksplosionen har skabt, efterhånden falder mere og mere sammen. I enkelte tilfælde har den seismiske energi, der her er frigjort, været større end bombens egen sprængkraft.

Ildkugle skaber underjordisk hulrum

I dag foretages alle atomprøvesprængninger dybt nede i jorden. Herved begrænses risikoen for et radioaktivt udslip til atmosfæren.

A-bomb crater illustration

1. Først bores der en smal skakt, der udvides i bunden. Her placeres atombomben, hvorefter skakten bliver fyldt med sten og grus.

2. Ved sprængningen skabes et enormt tryk og en høj varme. Derved opstår et hulrum omgivet af smeltet og revnet klippe.

3. Når trykket falder, kollapser hulrummet. Hvis skakten ikke har været dyb nok, dannes et krater på jordoverfladen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: