nb_u39 jagerfly

Spion-jagerfly får ilddåb mod IS

Det amerikanske luftvåben sendte i denne uge for første gang det højteknologiske fly F-22 Raptor i kamp i Syrien. Flyet kan gemme sig for radarer, forstyrre og opfange radiosignaler samt flyve med to gange lydens hastighed.

25. september 2014 af Carsten Nymann

Natten til tirsdag bragte USA og en række partnere konflikten med organisationen Islamisk Stat (IS) ind i en ny fase og bombede stillinger i Syrien.

Missionen markerede imidlertid også en skiftedag i de højere luftlag. For første gang var det kontroversielle jagerfly F-22 Raptor nemlig sendt i kamp.

F-22 Raptor er et 2-motors jagerfly med såkaldte stealth-egenskaber, som flyvere højere og hurtigere samt manøvrerer bedre end andre nutidige jagerfly.

Udviklet til at vinde luftdueller

Flyet blev udtænkt helt tilbage i 1981 som en såkaldt “air superiority fighter”, hvilket betyder, at flyet er kompromisløst designet til at kunne vinde enhver luftkamp mod fjendtlige jagere.

Blandt andet derfor er flyets skrog udformet i lette højstyrkemetaller såsom titanium, der gør flyet i stand til at flyve hurtigere end lydens hastighed over lange stræk.

Evner elektronisk krigsførsel

I manglen på et konkurrencedygtigt fjendtligt luftvåben fra fx Rusland eller Kina er F-22 over årene dog blevet udstyret med en række supplerende funktioner.

I dag kan flyet både bombe mål på jorden og udføre såkaldt elektronisk krigsførelse, dvs. forstyrre fjendtlige radiosignaler eller ligefrem spionere fra stor flyvehøjde.

Flyet er dømt for kostbart

På grund af tilblivelseshistorien er F-22 et ekstremt kostbart fly sammenlignet med fx den kommende F35 Lightning II, der er udviklet fra bunden til at kunne løse flere typer af opgaver.

Derfor blev produktionen af F-22 Raptor standset i 2009, og det amerikanske luftvåben råder i dag over 187 eksemplarer af flyet, som ikke er eksporteret til andre lande.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: