Jeopardy with computer contestant

Watson viser vejen til kunstig intelligens

IBM-computeren Watson har slået to tidligere stormestre i Jeopardy. Sejren var et stort skridt på vejen mod funktionel kunstig intelligens. Fremtidens computere vil ikke alene kunne give os kompetente svar på alverdens spørgsmål – de vil også tale vores sprog.

10. oktober 2011 af Henrik Bendix

De to menneskelige deltagere havde ikke en chance, da computeren Watson i februar medvirkede i den amerikanske version af tv-quizzen Jeopardy. Watson vandt ganske suverænt med 77.147 point mod modstandernes 24.000 og 21.600 point.

Selv om Brad Rutter og Ken Jennings tidligere havde gjort sig bemærket som uhyre kompetente quizdeltagere, måtte de give fortabt, når de var stillet over for IBM’s supercomputer i spørgelegen, hvor værten giver ledetråde, mens deltagerne skal levere svarene formuleret som spørgsmål.

Computerens sejr over stormestrene er en milepæl i udviklingen af kunstig intelligens. Det er nemlig ikke spor nemt for en maskine at levere varen i en quiz, hvor ledetrådene er formuleret på almindeligt menneskesprog og ofte rummer ordspil og tvetydigheder, og hvor svaret skal være formuleret på en måde, der er til at begribe for mennesker.

Ens regler for Watson og mennesker

Watson spillede efter de normale jeopardy-regler. Hver ledetråd var en tekst, der blev præsenteret for Watson i samme øjeblik, som de to stormestre fik den at se på en skærm.

Computeren havde ikke forbindelse til internettet – det ville jo have været snyd. Teknikerne hos IBM indså hurtigt, at det ikke kunne lade sig gøre at forsyne computeren med alle tænkelige ledetråde med tilhørende svar i form af spørgsmål eller på anden måde stille den overvældende mængde af information op i tabeller.

I stedet havde de hældt bunker af tekster på Watson: en kopi af hele onlineleksikonet Wikipedia, adskillige andre leksika og ordbøger samt millioner af nyhedsartikler, romaner og filmmanuskripter. Langt de fleste data i Watsons hukommelse var således fuldstændigt ustrukturerede – de var jo netop beregnet på mennesker og ikke på maskiner.

Watson skød også forkert

Men teknikerne havde udviklet et program kaldet DeepQA, som gjorde Watson i stand til lynhurtigt at analysere ledetråden grammatisk og nedbryde den i mindre dele, der på snedig vis kunne relateres til informationer i den omfattende database, der lå klar i computerens 15 terabytes store arbejdshukommelse.

Watson havde ingen egentlig forståelse for ledetrådene i spørgelegen, for computeren kendte jo ikke betydningen af ordene på samme måde, som vi mennesker gør det.

Derfor kom Watson da også til at svare forkert på bemærkelsesværdige måder, fx da værten spurgte efter en kunstretning, og supercomputeren med sin syntetiske stemme svarede “Hvem er Picasso?”.

Helt galt gik det, da Watson i kategorien “Amerikanske byer” skulle finde frem til den by, hvis største lufthavn er opkaldt efter en krigshelt fra anden verdenskrig, og hvis næststørste lufthavn er opkaldt efter et slag i samme krig. Svaret lød “Hvad er Toronto?” – Canadas største by – mens det korrekte svar var “Hvad er Chicago?”.

Her fik computeren åbenlyst matchet ledetråden med informationer fra databasen på en helt forkert måde. Men i imponerende mange tilfælde svarede Watson rigtigt.

3 generationer af www

I fremtiden vil computere nemmere kunne finde præcis den information, vi er ude efter. Spørgsmålet er nu, om det såkaldte web 3.0 kræver, at vi bliver bedre til at give computerne informationerne på en måde, som de kan bearbejde, eller om computerne omvendt bliver bedre til at forstå og bearbejde informationerne på samme måde og på samme sprog, som vi mennesker forstår dem. Watson peger mod det sidste.

Web 1.0 Envejskommunikation. Statiske websider forbundet med links, eksempelvis præsentationer af firmaer, der har fuld kontrol over tekst og grafik. Brugerne kan få information, men ikke selv bidrage.

Web 2.0 Tovejskommunikation. Dynamiske websider, der er tilpasset brugernes behov og inddrager brugerne. Sociale medier, blogs, tjenester til deling

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: