Billig plastic skal erstatte olielampe

1. september 2009

Umiddelbart ligner det blot en klump plastic, men tingesten er en lampe. Den ene halvdel indeholder solceller, der i dagens løb oplader et lille batteri. Når det bliver mørkt, aktiveres den anden ende af lampen: Her sidder fire lysdioder, som giver lige så meget lys som en olielampe. Lampen, der har fået navnet Re-Light, er især velegnet til fattige landområder i den tredje verden. Den er billigere i drift end de olielamper, familierne normalt bruger, og solcellelampen er ikke brandfarlig. Det tager ca. 25 timer at lade lampen helt op, men normalt er det nok, hvis den oplader i dagtimerne. En opladet lampe kan levere lys i 10 timer. Lampen forventes at have en holdbarhed på fire år, og når produktionen starter, bliver købsprisen ca. 50-60 kroner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: