Ruby

Diamantens eftertragtede fætre

Ligesom diamanten bruges sjældne mineraler også til smykker. Læs om nogle af dem her

Fra Videnskabens Univers: Diamanten er den ubestridte konge af ædelsten. Dens navn stammer da også fra det græske ord “adamas”, der betyder noget i retning af ubetvingelig – et navn, der hentyder til hårdheden. Diamanter er det hårdeste naturligt dannede materiale, vi kender, og de er eftertragtede bl.a. pga. deres fantastiske glans og lysbrydning.

Men også mange andre mineraler er så sjældne, at de er eftertragtede som smykkesten. Bl.a. facetslibes smaragd, rubin og topas til de samme faconer som diamanter, og perfekte “rene” udgaver af disse sten kan med en fejlfri slibning være særdeles indbringende.

Nogle smykkesten har misvisende navne. Fx er sibirisk rubin slet ikke rubin, men lyserød turmalin. Og amerikansk rubin er i virkeligheden granat. Andre mineraler som fx turmalin og granat anvendes flittigt i smykkeindustrien og er meget skattede pga. deres store farvevariation.

Rubin og safir er begge mineraler af typen korund. Rubin er den røde variant, mens safir er blå. Korund er det næsthårdeste mineral – efter diamant.

Emerald

Smaragd tilhører beryl-gruppen, som rummer flere typer med meget smukke farver. Den blå eller grønlige akvamarin er en anden beryl-variant.

Topaz

Topas er et mineral, der kan variere fra farveløst over gulligt og grønligt til brunt, rødligt og rosa. Havblå topas er ofte kunstigt bestrålet for at opnå den skattede farve.

Garnet

Granat er en gruppe af mineraler, hvis medlemmer har farver fra det hvidlige over gul, orange, rosa, rød, brun og grøn til sort.

Zircon

Zirkon er ofte brunlig eller rødbrun i naturen, men kan ved varmebehandling antage et væld af andre farver, fx gul, blå, grønlig – eller farveløs.

Turmalin er et mineral, som kan have stort set alle nuancer – også inden for én enkelt krystal.

Videnskabens Univers

Videnskabens Univers er en enestående bogserie, som bringer dig ud i alle hjørner af videnskabens fascinerende verden. Du kan læse mere om serien og købe den første bog på:

Videnskabens Univers.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: