Er glas i virkeligheden en væske?

I gamle ruder er glasset ofte tykkest forneden. Jeg har hørt, det skyldes, at glas er en væske, der siver nedad. Er det rigtigt?

1. september 2009

Glas er et underligt stof. Normalt skelner man mellem faste og flydende stoffer, men glas er faktisk begge dele, både- og. Almindeligt vinduesglas fremstilles af sand, soda og kalk, som smeltes sammen ved cirka 1500 grader. Når den flydende glasmasse derefter afkøles, størkner den, men i modsætning til mange andre materialer sker det, uden at molekylerne i glasset låses fast i et krystalgitter. Man kan derfor betragte glas som en underafkølet væske. Men det er en meget stabil væske, for selv om molekylerne ligger hulter til bulter, ændres strukturen i glasset praktisk taget ikke. Beregninger viser, at der skulle gå millioner af år, før man ville være i stand til overhovedet at måle en udflydning af glasset. Det er derfor en myte, at glas langsomt flyder ud, så det efterhånden bliver tykkest forneden. Når glasset i kirkeruder og andre gamle vinduer ofte er tykkest forneden, skyldes det, at fremstillingen af vinduesglas i gamle dage var håndværk. Først blev glasset støbt i en form, og derefter blev glasset valset og poleret. Resultatet var nogle ruder, som var meget uensartede i tykkelsen. Når en glarmester skulle sætte ruden i, valgte han at placere den tykke ende af glasset nedad for at gøre ruden så stærk som mulig. I dag fremstilles vinduesglas industrielt. Den flydende glasmasse trækkes op fra store kar i lange, ubrudte baner, som langsomt afkøles for at undgå spændinger i glasset. Tykkelsen på moderne vinduesglas varierer højst med en tiendedel millimeter, og det er så lidt, at det normalt slet ikke kan måles.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: