Rådden nektarin til genbrug

Klamt affald er penge værd

Dit affald kan blive penge værd som genbrug, hvis det behandles på den rette, højteknologiske måde. Se de fem lækre ting, dit ulækre skrald kan blive til.

1. december 2014 af Anne Lykke
  1. ### Rådden frugt bliver til bioplastik

    Processen involverer specialiserede enzymer, som klipper plantefibrene i affaldet over. Enzymerne omdanner på den måde plantefibrene til simple sukkermolekyler. Bakterier nedbryder efterfølgende sukkerstofferne til mælkesyre, der ender som værdifuld bioplastik.

  2. ### Plastik forvandles fra affald til tøj

    Plastik kan snildt omdannes til kunststoffet polyester. Processen involverer opvarmning og forarbejdning af plastikken, som til sidst bliver til helt bløde tøjfibre. Se plastikflasker blive til tøj i denne video.

  3. ### Tis omdannes til strøm

    Forskere har opfundet en speciel brændselscelle med mikroorganismer, der spiser tis og i processen genererer strøm til at oplade fx mobiltelefoner. Se hvordan tis bliver til strøm i denne video.

  4. ### Gamle bildæk støbes til tagsten

    Et firma har specialiseret sig i at støbe gummitagsten af brugte bildæk. Gummitagsten kan være mange penge værd og blive en eftertragtet vare i byggebranchen, fordi de både er slidstærke og ikke smadrer ligesom almindelige tagsten grund af deres elasticitet.

  5. ### Din gamle telefon indeholder guld

    Guld er som bekendt penge værd og bruges i elektronik som computere, mobiltelefoner og GPS’er, fordi metallet leder elektricitet særdeles godt. For at udvinde fem gram rent guld skal du kun have fingrene i 200 gamle mobiltelefoner. Men pas på – genudvindingen kræver mange farlige kemikalier som svovlsyre, så helt ufarligt er genbrug af guld ikke.

Gyldent genbrug: Nye teknologier omdanner affald til penge

Vil du vide mere om, hvordan affald bliver til værdifulde produkter som medicin, tagsten og benzin? Læs vores store genbrugsartikel her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: