Eraser Text

Hvordan virker et viskelæder?

13. december 2012

Når du skriver med en blyant på et stykke papir, brækker små flager af stiftens grafit af og lægger sig på papirets ujævne overflade. Viskelæderet er lavet af et let klæbrigt materiale, som grafitten har lettere ved at sidde fast på end på papiret. Når du gnider viskelæderet hen over papiret, vil grafitten – og dermed skriften – altså gå af papiret og i stedet sætte sig på viskelæderet.

De fleste viskelædere er lavet af gummi, som er blevet blødgjort med vegetabilsk olie eller lignende. Jo blødere viskelæderet er, desto mere skånsomt er det over for papiret, mens de hårde viskelædere typisk vil ødelægge papirets overflade, når du visker. Som regel slides viskelæderet, så den del, der har suget grafitten op, gnides af og lægger sig som fnuller på papiret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: