Diamants

Kan man slibe diamanter?

Når diamant er et af de hårdeste mineraler i verden, hvordan sliber man det så?

Diamant er ganske rigtigt blandt de hårdeste mineraler, men det er ikke umuligt at slibe det. En klump rådiamant er i sig selv ikke særligt spektakulær, så grunden til, at mineralet overhovedet er så eftertragtet som smykkesten, er faktisk, at det kan slibes. Til det bruger man diamant.

Det afgørende for, at man kan slibe diamant med diamant, er dog, at mineralet ikke er lige hårdt i alle retninger. Hvis diamanten var lige hård overalt, ville det nemlig have været så godt som umuligt at slibe den. For at forstå det må man kigge lidt nærmere på, hvordan diamanten er opbygget.

Diamanter i perfekt gitterstruktur

Diamanter består af kulstof, der er ordnet i en perfekt krystallinsk gitterstruktur, hvor hvert kulstofatom er bundet til fire andre kulstofatomer. En diamantkrystal tilhører det såkaldte kubiske krystal-system, som er det mest simple og symmetriske krystalsystem. Det betyder, at man kan lægge et koordinatsystem med tre lige lange akser, der står vinkelret på hinanden, ind i en diamantkrystal.

Den mest simple kubiske krystal er en terning, og diamanter kan faktisk vokse som en terning. Mere normalt er det dog, at en diamant vokser som såkaldte oktaedre, der kan beskrives som to firesidede pyramider, der er limet sammen i bunden. Det forholder sig sådan, at en diamant er hårdest i retninger parallelt med oktaederfladerne og blødest parallelt med terningefladerne.

Til slibning af diamanter bruges værktøjer, som er beklædt med diamantpulver. De små diamantpartikler er orienteret forskelligt og har derfor forskellig hårdhed. Nogle af partiklerne vil altså altid være hårdere end den flade, man bearbejder – medmindre det er en flade i den hårdeste retning.

Hvis man vinkler sit slibeværktøj bare en lille smule i forhold til den hårdeste retning, vil man dog stadig kunne slibe diamanten.

Diamant cuttings

Diamanter har også bløde punkter

Diamantens struktur betyder, at den ikke er lige hård alle steder. Den er blødest parallelt med terningefladerne og hårdest parallelt med oktaederfladerne. Dette udnyttes, når man sliber diamanter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: